Roskilde must-see

Jeg har lovet Mary at lave det her indlæg, og jeg har spekuleret som en gal på det. Indlægget skal handle om, hvad man bare MÅ opleve på Roskilde - udover naturligvis musikken.

Men Roskilde er en følelse, der består af tusindvis af fragmenter, der som helhed danner The Orange Feeling. Og hvordan beskriver man en følelse med ord? Specielt med så fattigt et sprog som det danske.

Roskilde er stedet, hvor man aldrig falder rigtigt, hvis man snubler. Der er altid minimum to sæt hænder fra fremmede mennesker, der griber en.
Det er også stedet, hvor man giver resten af sin mad til et par unge knægte, der glade er af sted uden en krone eller en bekymring på lommen.
Det er stedet, hvor man ved et tilfælde støder på superhelte, uddeling af kram, spillemænd og tilbud om  nogen at være sammen med, hvis man er alene, fra et publikum der alle føler og skaber følelsen ved at være i live lige midt i det uden at have medbragt fordomme men til gengæld overskud af kærlighed til musikken, fællesskabet og alle dem, der er med i samme store Roskildebåd.

Oplevelsen af at alt godt går op i en højere enhed findes lige dér. Det er der, midt på en verdenskendt græsmark man opnår følelsen af at være hjemme. Den slår én lige pludselig som sprunget ud af ingenting.

Har man først sat sine fødder på den mark, så har man lagt sit hjerte, og der er ingen vej tilbage. Så kom med, føl følelsen, betal prisen. Det koster en livsvarig forelskelse.