fredag den 16. april 2010

Skattejagten hvor skatten allerede var fundet

I går streamede Ekstrabladet live fra Roskildes pressemøde, da programmet og årets plakat blev afsløret.
Det gav en mulighed for at følge med på en helt anden måde, end når man utålmodigt venter på en rapport fra en af de journalister, der har lov at være tilstede fysiks.

Måske netop derfor sidder man, eller i hvert fald undertegnede, tilbage med en følelse af skuffelse. At lave musikprogrammet er et helt års skattejagt, siger Rikke Øxner. Jo tak, men hvor er skatten? Vi havde allerede fået Muse, Porcupine Tree, Dizzy Mizz Lizzy, Alice In Chains, Gorillaz og andre lækre navne inden pressemødet, og det formåede de ligesom bare ikke at slå, da de fremlagde resten af programmet. Jeg er dog glad for både Kashmir og Prodigy. Bevares.
Men der manglede lige dét, der giver suget i maven og får verden til at stå stille et øjeblik.

Men nu skal det heller ikke lyde som om, det var evigt antiklimaks.
I år skal festival nummer 40 fejres, og det bliver intet mindre end Den Sorte Skole, der med seks pladespillere skal tage os igennem 40 års musik i et nostalgisk mix, som jeg i hvert fald ser meget frem til at opleve.

Roskilde er meget mere end bare musik. Den Orange følelse kan ikke beskrives hverken med bandnavne, events, fødevareudbud, køen til den kolde Tuborg, det pludselige møde med Spiderman eller Mary Poppins eller aha-oplevelserne på scener man ikke havde forventet at skulle forbi. Den Orange følelse skal i en kombination af ovenstående og meget mere opleves og føles for at forstå, hvad det hele handler om.
Så who gives a fuck, at pressemødet var lidt tamt. Det bliver jo alligevel en fantastisk festival som altid, og der kommer i øvrigt flere navne til programmet helt frem til festivalen.

Det kan anbefales at læse Gaffas rapporter fra pressemødet her og her.

Det fulde musikprogram kan ses her.

Årets plakat

6 kommentarer:

  1. Ja men hvad fanden skete der?? Hvor blev Robbie og AC/DC af?? Det var som du udtrykker det en smule tamt! Jeg tror desværre ikke Robbie er en af de sidste 15, når de nu har sendt plakaten ud. Og det kan kun blive efterfulgt af et stort rungende ÆV!

    SvarSlet
  2. Vi har før set store navne komme på, efter plakaten er offentliggjort, så det bekymrer mig såmænd ikke.

    SvarSlet
  3. Det er et fedt program, uden tvivl...Meeen. Jeg havde godt nok håbet på noget In Flames, Disturbed eller lignende...

    Prodigy, Killswitch Engage, Dizzy, Sick Of It All, Alice In Chains. Jo, det skal nok blive en fed festival alligevel ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg håber stadig på In Flames! Er på ingen måde ensporet i min tankegang ha ha ha. Men for fanden hvor jeg brænder efter at se dem live igen!

    Er enig i at det er som om at der mangler noget i programmet, noget der slår benene væk under en... Men ok, tror sgu nok at mit første besøg på Roskilde med I skønne mennesker skal gøre det alligevel :-)

    SvarSlet
  5. Jeg må indrømme når nu det er for 40ende gang (Gud det er mange år) så havde man da håbet på et eller andet voldsomt der bare havde banket en helt omkuld.

    Bevares, programmet ser super lækkert ud og der er masser af lækre koncerter som skal ses iår :) Men jeg havde da som Michele håbet på evt. AC/DC, eller noget ligenden.

    Dog skal det siges at alene er jeg overbevist om at Muse kan fikse en fed festival sammen, og så lagt en masse andre fede bands oveni... Glæder mig ihvertfald til at høre de dersens Dizzy Mizz Lizzy som der snakkes så meget om, og til Nephew ^^

    SvarSlet
  6. Jeg glæder mig helt klart også til Dizzy og Nephew.

    SvarSlet