Musikanbefalinger

Jeg har kompileret er i gang med at kompilere en liste over bands som jeg vil anbefale. Programmet i år er simpelthen grusomt godt, så der er helt sikkert nogle koncerter som udelukker hinanden, men jeg synes også tit det er værd at se noget af to koncerter i stedet for helt at misse en.

I ingen ordentlig rækkefølge kommer her (nogle) af mine anbefalinger. HUSK at slå HQ til ved youtube-links. Det gør underværker for lyd- og billedkvaliteten.

Jeg forsøger at færdiggøre listen snarest muligt, der er MANGE bands endnu, men jeg har i det mindste fået overstået hovednavnene.



Yeah Yeah Yeahs

Indy-rock/art-punk i verdensklasse! Yeah Yeah Yeahs er syngende, dansende musikalske frigørere af en mængde undergroundbands. Med kun tre albums i baggagen - hvoraf det nyeste er fra i år - siger det ikke så lidt, at de hyldes som stilikoner overalt. Absolut must-see. Hvis musikken ikke trækker må man bare gøre det for at beundre Karen O.

Heads Will Roll
Rich


Mew

Et af de få danske bands som formår at komme ud over grænserne - og med god grund. Mews helt specielle indie-alternative-gufrock formår at nedbryde nogle genrebarrierer og gør deres musik helt igennem letlyttelig og samtidig dybt interessant.

Mew udgiver nyt album i år, så vi kan vist godt forvente at høre nogle nye numre til koncerten. Selv hvis det ikke sker har de dog stort set intet kedeligt materiale i deres repertoire.

Zookeeper's Boy (HQ-versionen er syg, se i normal)
Snow Brigade



Röyksopp

Norge er stærkt på vej til at blive skandinaviens ambassadør for electronica og Röyksopp er noget af det mest stiliseret smukke de har frembragt. Helt klart værd at kigge forbi - det spreder glæde og energi.

Eple
What Else is There (med Karin Dreijer Andersson fra The Knife)








Coldplay

Firemandsgruppen er umulig at komme udenom når det handler om stille, alternativ rock. Her bydes både på flotte lydsider og Radiohead-agtige vokaler. Hvis man trænger til en meditativ rockkoncert er jeg sikker på at de ikke vil skuffe, men ellers kan man nok godt finde mere udfordrende ting at foretage sig.

Et af deres uundgåelige numre er Clocks fra albummet A Rush of Blood to the Head som blev udgivet i 2002. Her kan man virkelig høre inspiration fra U2 skinne igennem - uden alt det dårlige. Jeg kan dog godt forstå hvis en koncert med Coldplay i år bliver en smule smertefuld. Genrefastheden er absolut, men kvaliteten, i mine ører, meget svingende.



Nick Cave and the Bad Seeds

Nick Cave er et fænomen som jeg kender alt for lidt til. Multikunstner ud over alle grænser og et navn som vejer tungt for enhver musiker. Alle de numre jeg har hørt fra enten The Bad Seeds eller Grinderman har været dybt fascinerende. Rørende lyrik, spændende musik og en fantastisk stemme. Denne koncert er helt sikkert værd at se.

Faith No More













Genopstået, tung halvfemserrock på det mest fantastiske. Billedet til venstre er fra 1988 og det til højre fra 1997. Jeg glæder mig til at se hvordan de ser ud i dette årti. Og til de spiller Epic.


Nine Inch Nails

Trent Reznor udgør hele NIN når der ikke bliver spillet live og er et af de mere produktive musikalske genier. Siden 1989 har han udgivet ikke mindre end syv albums og i alt 27 officielle plader.
Stilarten veksler meget indenfor genren industriel rock og den gennemgående høje kvalitet er simpelthen ufattelig med tanke på den store mængde musik han har frembragt.
Et favoritnummer er Starfuckers, Inc., men også hans mere stille numre er rigtig gode. Reznor har en meget åben politik omkring sin musik; han opfordrer stærkt til remixes og covernumre af sine sange og har mange gange været i direkte clinch med copyrightorganisationer. Hurt er et godt eksempel på et nummer som er blevet kendt gennem coverversionen fremført af ingen ringere end Johnny Cash.


Tim Christensen

Tim Christensen er for mig indbegrebet af dansk rockmusik, også selvom han nu mere producerer pop - og det kan han sandelig også finde ud af. I de sidste par år er han blevet mere voksen, lidt mere blød og mere gavmild med de gamle numre. (Han er fortsat lige lækker.)

På trods af at han er en virkelig, virkelig fantastisk popsanger, hvis sange jeg altid vil nyde, håber jeg stadig på at han vender lidt tilbage til det mere rockede, á la Whispering at the Top of My Lungs









The Mars Volta

Et af mine absolut mest elskede bands hvis genre jeg simpelthen ikke kan definere. Stemningen er tung, lyrikken dyb og svær at tolke og musikerne er blandt de absolut bedste der findes. Når de står på scenen fascineres man af den perfekt timede percussion som frembringes så hurtigt og af så mange personer at det er svært at følge med. Følelsen af "årh hvad!" er på et absolut højdepunkt når Mars Volta folder hele deres imponerende lydflade ud.

At forstå gruppens musik kræver simpelthen at rejse ind i deres utrolige historier. De-Loused in the Comatorium er et meget spændende album hvor man blandt andet finder et af deres mere stille numre, Televators.

The Mars Volta skulle have spillet på Roskilde i 2005 men aflyste på grund af sygdom. Den eneste grund til ikke at se koncerten i år skulle være at deres liveoptrædener svinger meget i kvalitet. Den ene gang jeg har set dem var det en fantastisk oplevelse, men på youtube kan man finde mange koncerter hvor der simpelthen bliver sunget så falsk at det er ulideligt.

Bandet er et af flere i år som udgiver nyt album lige inden Roskilde.

Volbeat

Metallisk Rock & Roll. Behøver nok ikke bruge vildt meget krudt på at sælge dem. Sidste koncert med dem på Roskilde var rigtig fed, så mon ikke denne også er. Jeg tror faktisk de er ude af stand til at levere et dårligt show.








Fleet Foxes

Musik fra en glemt tid. Neo-folk som lyder som om det kommer direkte fra 60-70'erne.

The Protector










Malk De Koijn

En nu uddød genre: Intelligent rap uden gangsterpis. Værd at se, måske får vi ikke chancen igen.

Vi tager fuglen på dig

Alamaailman Vasarat

Finsk instrumental jazz-indy-folk med østeuropæiske elementer. Go figure, men det lyder vildt.

Analogik

Sær sær stilforvirring. Føles som at være fanget i et Monkey Island-spil sat i fremtiden. Meget atmosfærisk og levende, og så er de et skønt syn. Numre fra deres nye album, Klunserbeats live, kan høres på deres hjemmeside.






Amon Amarth

Svensk vikingemetal med masser af svensk growlen. Det kan næppe gøres mere autentisk.

Runes to my Memory