mandag den 7. februar 2011

Et nyt ansigt.

Nå ja. Måske en sandhed med modifikationer. Dels er jeg en, i Roskildesammenhæng, ældre herre. Dels er der flere af jer der har mødt mig før.
Nu har jeg så ladet mig lokke af Jean og Michelles skriverier og har meldt mig under Team Min gode Oles faner.
Mine Roskildeerfaringer er yderst begrænsede. Jeg har kun været afsted én gang før. Det var i 1993 og kun lørdag/søndag. MEN jeg glæder mig til at bo/arbejde/feste med jer i år.
Som en del af mit bidrag til fællesskabet medbringer jeg en grill, hvor den ligeledes medbragte kebab bliver langtidsstegt. Pitabrødene og salaten finder vi ud af.
På glædeligt gensyn

søndag den 30. januar 2011

Nu skinner solen

Eller det har den i hvert fald gjort ganske flot i dag.
Mon ikke den sender os en Roskildehilsen?
Jeg tror, den med god grund minder os om, at vi nu for alvor er ved at tage fat på en ny omgang. Og det er der flere grunde til. Det skal være mig en glæde at belyse nogle af de vigtigste.

1. december startede salget af billetter traditionen tro. Det er en stor dag, men så er der egentlig heller ikke mere i det.
Dernæst følger en spænding, der langsomt opbygges af afsløringer af navne, der skal medvirke til at skubbe os op i højeste ekstaser til sommer. Vi sidder troligt hver onsdag og venter på en ny afsløring. Ja, det er tæt på, at man ikke trækker vejret - selvom vi efterhånden godt ved, at der ofte falder et par skuffelser i form af hiphop-navne (ja, jeg er generaliserende, men det er mit indlæg!).
Alligevel har et nyt navn på listen betydning. Vi nærmer os! Vi arbejder på sagen! Og når der engang imellem (og indrømmet, det sker jo også forholdsvis tit) annonceres et navn, der virker interessant, så skal det dyrkes. Det er en del af forberedelsen til sommerens, årets, livets, store begivenhed.

Her i optakten, som indtil videre kun er spirende, bliver Danmarks Indsamling 2011 præsenteret for os. De fleste Roskildegængere støtter humanitære formål. Vi er opdraget til det og giver det videre i generationer som en naturlig del af vores hverdag. Vi har lyst til at gøre en forskel. Vi har lyst til at vise, at vi ikke vil lade stå til. Vi vil ikke finde os i, at der findes mennesker, der ikke har mulighed for blandt andet uddannelse. Uddannelse er vejen frem, og alle har ret til en vej frem.
Derfor må man som en del af den store Roskildecyklus enten synke klumpen eller lade følelserne få frit løb, når man ser, hvad man har været en del af. Det var en fantastisk følelse at se nogle af folkene bag Roskilde på scenen og flere gange fordoble deres eget beløb og ende med at donere næsten 2 millioner kroner. Det er Orange Feeling når man fornemmer det stærkest!

Som et andet vigtigt punkt er vores sponsorer også begyndt at røre på sig, og Weberudlejning, Bogø For Helvede Crew og Kalvehavegaard har allerede tilkendegivet, at de støtter os igen i år.
Det er vi helt utroligt glade for, for det er navne, vi er stolte af at reklamere for!

I de næste uger følger arbejdet på at skaffe flere sponsorer, der ønsker at få deres navn flashet for 100.000 mennesker - og så skal vi håbe, glædes og ærgres over annonceringen af nye navne og ikke mindst nørde helt utroligt meget musik.
Vigtigst af alt varer det ikke længe, før Team Min gode Ole melder ind med arbejdskraft til hovedkvarteret i Darup. Så skal der skrives 2011-kontrakter!

tirsdag den 21. september 2010

Så er festen i gang!

Hvis man skal slå et hovednavn fast på den grundige måde og gøre det tidligt, så skal det gøres sådan her!

Læs her hvordan

Lige præcis! Iron Maiden til Roskilde 2011. Hvis de fortsætter resten af musikprogrammet i samme hæsblæsende stil, så er vi nogle stykker, der dør lykkelige i starten af juli næste år. For så holder vi sgu ikke til mere.

mandag den 5. juli 2010

Så er resten pakket ned, roskilde er slut og der er et helt år til igen. Det er en noget ambivalent følelse at være hjemme igen. Bevares, på sin vis var det dejligt at få et bad og finde sin sofa, men samtidig savner jeg også al den hygge og sjov vi har haft de sidste 10 dage. Det har været en fantastisk roskilde, jeg glæder mig til at se jer alle igen og jeg ser frem til endnu en super roskilde oplevelse.

søndag den 4. juli 2010

Første nedpakning

Så er den første nedpakning begyndt. Resten af os begynder først i morgen.

-- Casper

Bedst bedst bedst

Efter turboweekend, var jeg ovre og høre le bronx et eller andet, hvilket var også pisse fedt, men blev nødt at gå en halv time tidligt, for at se prodigy.

Midt under prodigy, hvilket forresten er min nye nr 1 koncert, kommer le bronx forbi og vi får en lille snak.

Best night for many years.

-- Casper

lørdag den 3. juli 2010

The roskilde

Så er den ultimative roskilde koncert oplevet. Turboweekend. Og står så her efterfølgende og spiser sushi. Dagen kunne bare ikke blive bedre!

-- Casper