Viser opslag med etiketten Team. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Team. Vis alle opslag

torsdag den 17. juni 2010

Trækvogn leveret af heste-nettet.dk

I dag har vi fået endnu en sponsor.

Heste-nettet.dk har bestilt en trækvogn i størrelsen 1500x700x460 med sider og streamers, som Team Min gode Ole har lov at låne under hele Roskilde 2010.

Trækvognen vil blive brugt mellem parkeringsplads og medarbejdercamp, medarbejdercamp og arbejdet samt medarbejdercamp og Roskilde by efter forsyninger.
Den kan ses her

onsdag den 14. april 2010

Ny sponsor - The Sleepwalker Army

The Sleepwalker Army er den officielle supporthær for BOIL og de vil meget gerne være med til at støtte op om dette fantastiske team og deres seriøse arbejde på Roskilde.

Velkommen på sponsorlisten.

tirsdag den 6. april 2010

Kan I dufte græsset?

Nu er der under 80 dage, til vi igen er på græs, og det skal fejres i hverdagen.

Så snart foråret begynder at vise sig, gør det sig vist gældende for de fleste, at det kribler lidt i kroppen efter at komme i gang med forberedelserne.

Så i dag har jeg kigget lidt på vores pakkeliste og opdateret lidt hist og her.
Jeg indrømmer gerne, at den som altid bærer præg af, at vi er nogle stykker, der godt kan mærke i vores over 30 år gamle kroppe, at 10 dage på Roskilde sætter sine spor. Ja tak til festival - men også ja tak til en smule luksus!

Og det er da ikke, fordi det kun handler om, hvad kroppen kan holde til. Der er også lige det med økonomien. De fleste af os er på SU eller tilsvarende, og der er bare ikke mulighed for at bruge over 200 kr. om dagen på mad alene. Så da vi har muligheden for at lave mad selv, så gør vi det de første par dage. Det giver overskud til at købe mad de sidste dage, hvor vi alligevel aldrig er samlet til at lave mad.

Pakkeliste kan ses her

Vi har et par nye, vi skal  byde velkomne i teamet i år:

Henrik Hambak - Venligst udlånt af Skousen. Nogen husker måske tidligere års sponsor. Også kendt som Hernik Humbuk, gift med fru Humavl.

Ane Barfod - Også udlånt af sponsor fra '09; Barfod Skilte.

Marianne Christensen - men hvem siger andet end Mary? Mary er støvet op på et VolForum.

Casper Biering - Fordi vi bare er nødt til at medbringe noget ekstraordinært jomfrueligt.

I opfordres til lige at skrive lidt om jer selv i et indlæg her på bloggen.

Stay tuned. Vi har stadig folk i kø, der vil arbejde på Roskildes bedste team! Men skulle vi lige for god ordens skyld nævne resten, som I kender fra tidligere:

Maria Hambak - Altså fru Humavl. Laver den vildeste gullasch!

Michele Vestergaard - Har altid styr på, om der er flere ansjoser.

Martin Brassøe - Den glade vandrer.

Sarah Brofeldt - Man skal ikke køre hende ned, for så kommer  CarstenCarsten!

Jean Slaikjær - Tør kun at drikke sig i hegnet, når hun er iført de gamle Martens, der selv kan finde hjem.

Skal vi lige se at få kørt det der Roskilde i stilling?