lørdag den 24. april 2010

Nej, Henrik... Jeg er den sidste...

Hej med jer.
Jeg må vel også hellere liiige præsentere mig...
Jeg er så Ane (Mrs. Barefoot), bosat på Bogø og til daglig skolelærer.
Jeg har kun været på Roskilde en enkelt gang og glæder mig ubeskriveligt til at vende tilbage, godt nok 15 år senere -men bedre sent end aldrig :-)
Jeg er gift med sidste års sponsor fra Barfod Skilte, han vil dog ikke med på græs, men er med os i tankerne.

tirsdag den 20. april 2010

Royalt besøg

Så vi får simpelthen besøg fra de royale på Roskilde...

Eller ihvertfald fra Prince

Hvorfor er det altid mig der er sidst ... ?

Nå nu må jeg hellere få taget mig sammen.

Man kunnue jo sige jeg er silent partner i teament idet jeg jo ikke lige fremt har overbebyrdet severen med indlæg.

Jeg er Mr.Humbuk sjovt nok gift med Mrs.Humbuk :)

I år er jeg sandelig blevet lokket med på turen, og jeg håber jo personligtpå, at det ikke bliver et af de våde år.
Hmm jeg mener ... ikke noget regn til mig.
Ja det var vist lige ved at gå galt der. Øl er jo en ganske anden sag.

Skousen Vordingborg kunne jo sikkert godt lokkes til at bidrage på en eller anden måde som sponsor.
Jeg har dog ingen anelse om, hvad der vil blive brug for, idet jeg jo ikke har været med før.

Tror dog vi burde finde en sponsor på 1000 kaktus-piller til mig alene. Jeg får altid tømmermænd.

Tja det var en introduktion Jean. Ikke en lang en, men den var der, dog en smule forsinket.

Må jeg lige indføre at Boil og Downswitch spiller på STARS i Vordingborg den 15 Maj, og er et fantastisk bud på at varme op til Roskilde.
Håber at se jer alle på Stjernen !

mandag den 19. april 2010

Roskilde på mobilen.

Igen i år er det blevet muligt at have Roskilde med i lommen. Det er et lille program, du downloader til din telefon, og med det har du let adgang til de vigtigste informationer om Roskilde Festival. Der er mange muligheder i det nye program, bl.a. en altid 100% opdateret spilleplan ( dog forventes denne først aktiv i midten af juni), interaktivt kort over festivalen, schedule planner - og meget, meget mere.
Den mobile festivalguide bliver dit helt uundværlige værktøj for at finde ud af mere om årets Roskilde Festival - lige gyldigt om du er derhjemme, sidder i toget eller i din lejr. Guiden er altid lige ved hånden, med friske opdateringer.
Den mobile festivalguide virker til langt de fleste Sony Ericsson-, Nokia- og Windows Mobile-mobiltelefoner – samt et udvalg af Samsung, LG og andre.
Festivalguiden er gratis og kan hentes her, man betaler kun for datatrafik.
God festival!

fredag den 16. april 2010

Skattejagten hvor skatten allerede var fundet

I går streamede Ekstrabladet live fra Roskildes pressemøde, da programmet og årets plakat blev afsløret.
Det gav en mulighed for at følge med på en helt anden måde, end når man utålmodigt venter på en rapport fra en af de journalister, der har lov at være tilstede fysiks.

Måske netop derfor sidder man, eller i hvert fald undertegnede, tilbage med en følelse af skuffelse. At lave musikprogrammet er et helt års skattejagt, siger Rikke Øxner. Jo tak, men hvor er skatten? Vi havde allerede fået Muse, Porcupine Tree, Dizzy Mizz Lizzy, Alice In Chains, Gorillaz og andre lækre navne inden pressemødet, og det formåede de ligesom bare ikke at slå, da de fremlagde resten af programmet. Jeg er dog glad for både Kashmir og Prodigy. Bevares.
Men der manglede lige dét, der giver suget i maven og får verden til at stå stille et øjeblik.

Men nu skal det heller ikke lyde som om, det var evigt antiklimaks.
I år skal festival nummer 40 fejres, og det bliver intet mindre end Den Sorte Skole, der med seks pladespillere skal tage os igennem 40 års musik i et nostalgisk mix, som jeg i hvert fald ser meget frem til at opleve.

Roskilde er meget mere end bare musik. Den Orange følelse kan ikke beskrives hverken med bandnavne, events, fødevareudbud, køen til den kolde Tuborg, det pludselige møde med Spiderman eller Mary Poppins eller aha-oplevelserne på scener man ikke havde forventet at skulle forbi. Den Orange følelse skal i en kombination af ovenstående og meget mere opleves og føles for at forstå, hvad det hele handler om.
Så who gives a fuck, at pressemødet var lidt tamt. Det bliver jo alligevel en fantastisk festival som altid, og der kommer i øvrigt flere navne til programmet helt frem til festivalen.

Det kan anbefales at læse Gaffas rapporter fra pressemødet her og her.

Det fulde musikprogram kan ses her.

Årets plakat

onsdag den 14. april 2010

Ny sponsor - The Sleepwalker Army

The Sleepwalker Army er den officielle supporthær for BOIL og de vil meget gerne være med til at støtte op om dette fantastiske team og deres seriøse arbejde på Roskilde.

Velkommen på sponsorlisten.

Sponsortøj

Nu kan vi jo ikke være nøgne hele tiden, og det er også besværligt at få tatoveret alle sponsornavne på kroppen, så Muddi og Pappi på Kalvehavegaard har sponseret 500 kr. til hjælp til tøj!

Sponsoratet er identisk med sidste års sponsorat med undtagelse af, at vi sidste år også fik et glas hovedpinepiller. Det har jeg på teamets vegne takket nej til i år, da vi ikke brugte mere end maks et par stykker sidste år og derfor må have en hel del tilovers.

Tusind tak til Muddi og Pappi på Kalvehavegaard!

Vi får brug for flere penge til sponsortøj, så alle teammedlemmer må gerne hjælpe med at arbejde på sagen.

Husk også at benytte enhver lejlighed til at få reklameret for sponsorerne op til Roskilde, f.eks. ved at linke på facebook!